“Har du ikke et eksempel på storytelling fra danske virksomheder?”

Det spørgsmål kommer ofte, når I har læst min “Guide til Storytelling”, og den kom også på webinaret “Lær Storytelling“.

Jo, det har jeg da 🙂 

Måske husker du Arla’s aprilsnar “Mælk uden mælk”, der sendte mejerigiganten ud i noget, der kunne ligne en shit-storm.

Og så var det slet ikke “bare” en aprilsnar, men indledningen til kampagnen med det lettere provokerende navn: “Slap af!”.

Den opfordring mente Arla, at der var brug for.

En undersøgelse foretaget af Epinion viser nemlig, at mere end halvdelen af Danskerne er forvirrede over modsatrettede budskaber i sundhedsdebatten, og kampagnen havde til formål at jævne kløfterne mellem diverse ophøjede sundhedstrends.

Arla taler til deres målgruppe

 

Dette er et rigtigt godt eksempel på storytelling som værktøj til at skabe en følelse af tryghed og fællesskab. Arla vidste, at 52% af danskerne følte sig utrygge omkring sundhedsdebatten, og med denne kampagne taler de til de “usikre”, og appellerer til at stole på sig selv og bruge sin sunde fornuft i sundhedsdebatten.

Fortællingens fire elementer

  1. Budskab:
    Stol på din sunde fornuft når det handler om din sundhed.
  2. Konflikt: 
    Sundhedsdebatten, der er blevet en kamp på holdninger mere end en debat om sundhed.
  3. Handling:
    En almindelig hverdagssituation (spisepausen i skolen) bliver pludselig – gennem (underforstået: uskyldige) børn – kampplads for tilspidsede argumenter i sundhedsdebatten.
  4. Roller:
    Mål: (Primært) Troen på sig selv (Sekundært) En fornuftig sundhedsdebat, der hviler på den individuelle sundhed.
    Helten: Pigen, der tør lukke ørerne for “eksperterne”, og tro på sig selv.
    Giveren: Pigens forældre, der har opdraget hende til et afslappet forhold til sundhed.
    Modstanderen: Sundhedsekstremismen (Der i dette tilfælde er gået fra forældre til børn)
    Hjælperen: Pigens selvtillid (trodser gruppen og tør stå alene)
    Modtageren: Samfundet som helhed – og de forvirrede danskere i særdeleshed, der får ro, når de tror på sig selv, i stedet for at lytte til modsatrettede budskaber i sundhedsdebatten.

Berettermodellen

Anslag:
Klokken ringer og læreren forlader klasselokalet. Enhver ved, at nu er eleverne overladt til sig selv, og alt kan ske.

Præsentation:
Kort klip med piger, der pakker madpakker ud. Vi ved nu, at det handler om børnene og om madpakker.

Udvikling
Drengene taler om, at hvidt brød er det rene gift. Du begynder at ane en handling.

Point of no return:
Pige rejser sig op foran klassen, og bekender, at familien er stoppet med at spise frugt, fordi det nærmest er det samme som slik. Nu er vi nødt til at høre historien færdig, fordi vi er blevet nysgerrige på, hvad der får børn til at tale sådan.

Optrapning
Flere børn følger med, og fortæller om deres respektive familiers holdninger til sundhed, og børnene klapper og hylder hinanden, jo mere ekstremt det bliver.

Klimaks
Fortællingen når sit klimaks, at den pige tager en skolemælk frem af madkassen, og en dreng nærmest foragteligt eller skrækslagen udbryder “Har du tænkt dig at drikke den?”, hvorefter pigen (trodsigt) sætter glasset til munden, drikker mælken højlydt og nydende og tørrer mælkeskægget væk og udbryder: “Så slap dog af!”

Udtoning
Udtoningen tager speakeren sig af, hvor hun med sin blide og rolige stemme beroliger den forvirrede dansker, og opfordrer til at se igennem de mange (subjektive) sandheder derude, og bruge sin sunde fornuft til at skabe sin egen sandhed og sundhed.

Har du et godt eksempel på storytelling?

Jeg er altid nysgerrig efter flere gode danske (og udenlandske) cases, hvor virksomheder bruger storytelling, til at sælge et budskab. Både i deres markedsføring, men også i hele driften af virksomheden.

Hvis du har et rigtig godt eksempel på storytelling, så kom endelig med dem her i kommentarfeltet eller på min Facebookside.