fbpx
21 59 99 87 Mail@Netekaasen.dk

Guide til virksomhederne i haderslev omkring HaderslevHandler.nu

Sådan styrker du din egen markedsføring på sociale medier gennem kampagnens Facebook grupper

Skrevet af Nete

22. marts 2020

Haderslev Erhvervsråd og Haderslev butikkerne har skabt en platform, der skal hjælpe de lokale erhvervsdrivende gennem coronakrisen. 

Det er ikke bare en hjælp til dig, men også en mulighed for at styrke din egen sociale profil. 

Platformen er blevet til med hjælp fra en række små kreative virksomheder, med hver deres speciale indenfor markedsføring. Dem kan du finde på HaderslevHandler’s facebookside,  og må jeg ikke varmt anbefale dig at bruge dem, når du fremadrettet for brug for hjælp til din markedsføring? De er vildt dygtige! 

Jeg er selv den vanvittigt heldige kartoffel, der har fået æren af at håndtere de sociale medier. 

Derfor har jeg lavet en lille guide til dig. Det her er nemlig ikke bare en mulighed for at få hjælp til at komme gennem coronaepidemiens udfordringer. Det er også en fin mulighed for at styrke dine egne sociale platforme.

Få overblik over platformen

Kampagnen HaderslevHandler.Nu er en bred fælles markedsføringsindsats der spænder over flere medier. I denne guide fokuserer jeg på den del, der ligger på sociale medier. 

Facebookgruppen HaderslevHandler.Nu

Gruppen er for detailbutikkerne. Her kan butikkerne nå ud til de handlende med salgsbudskaber og information om, hvordan de hos dig kan handle med omtanke. Fortæl hvad I selv gør i forretningen, og hvad I forventer at kunderne gør hos Jer, for at forhindre coronavirussen i at spredes. 

Du kan gå til gruppen her

Facebookgruppen Take Away og udbringning i Haderslev

Gruppen er for restaurationer der tilbyder mad som take away eller bringer ud. Er du en af disse, så brug gruppen til at dele dagens tilbud eller ret, og fortæl hvad I gør – og forventer at kunderne gør – for at begrænse smittespredning. 

Du kan gå til gruppen her

Facebooksiden Haderslev Handler

Siden er primært en formidlingskanal for kampagnen. Her deler vi de gode historier og informerer løbende om de spændende tiltag som dukker op, i takt med at kreativiteten får lov at udfolde sig ude hos Jer. 

Du kan gå til siden her

Instagram Haderslev_Handler

Her deler vi billeder, der bidrager til at understøtte hele fortællingen om, hvordan vi i Haderslev er fælles om at få hinanden og vores kommune gennem krisen.

Du finder profilen her

Brug #HaderslevHandlerNu når du lægger opslag på Instagram. Så bidrager du til at fortælle den gode historie om, hvordan vi i Haderslev Kommune i fællesskab løfter vores kommune gennem corona-krisen. 

Udover de nævnte sociale medier er der en webside HaderslevHandler.Nu, der giver et samlet overblik, og der arbejdes hårdt på at få en fælles webshop klar, som et tilbud til de virksomheder, der ikke har egen webshop.

Sådan styrker du dine egne sociale medier under krisen

Det kræver lidt kreativ snilde, når du i løbet af så kort tid skal drive det meste af din forretning via nettet. 

Det kan være en udfordring, ja, men se det som en mulighed for at styrke din online tilstedeværelse. Du kan lige nu ride med på den bølge af imponerende opbakning der er til den lokale handel. 

Her får du mine 5 råd til at styrke dine egne sociale medier.

1. Brug din egen facebookside som din primære kanal

Lav AL din markedsføring på dine egen kanal – Facebookside eller Instagram. Del dit bedste tilbud i gruppen og lav fx en daglig “opsamling”, hvor du viser nogle af dine billeder. I disse opslag opfordrer du til at “Se mere på vores facebookside” og så laver du et link.

Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at du flytter trafikken over på din egen side. Jo flere besøg, du har på din side, jo mere værd bliver den, og jo større synlighed får den. Derfor er det ikke nogen god ide, at lægge alt over i grupperne.

Omvendt kan du også risikere at spamme gruppen, hvis du laver for mange opslag. Så risikerer du en negativ fokus på din forretning, som er helt unødvendig.

2. Lav flere opslag

Der er måske stille i butikken. Brug tiden på at lave fede billeder, fortæl gode historier og – ja, slip kreativiteten løs. Skru op for din aktivitet, for på den måde at styrke din organiske rækkevidde.

De kunder der allerede elsker dig, og ikke har tid eller mulighed for at kigge ind i din forretning, sidder alligevel og scroller gennem deres Facebook- og Instagramfeed, og vil gerne se hvad du har at tilbyde.

Når de liker eller kommenterer dine opslag, er de med til at øge spredningen af dit opslag, så du når ud til endnu flere.

3. Brug (også) betalt rækkevidde. 

Jeg ved, at det kan være en overvindelse at bruge ekstra penge på betalt rækkevidde lige nu, men også her kan du udnytte det øgede engagement der er. Jeg oplever at klikpriserne er meget lave lige nu, fordi engagementet er højt, så du kan opnå et væsentlig spredning for et relativt lavt beløb.

4. Gå live! (Alternativ kan du nøjes med video)

Når nu kunderne ikke kan komme til dig, så må du jo komme til kunderne, ikke? Giv en virtuel rundtur i butikken, eller lav præsentationer af forskellige brands eller produkter, mens du sender live fra din forretning. Er du en af de mange caféer og restauranter, der tilbyder mad ud af huset, så tag en video, hvor du og dit team er i gang med at lave mad eller gøre klar til aftenens “ryk ind”… Eller nok nærmere “Ryk ud”.

Den bedste måde at “gå live” på er at lave et opslag om, at du i morgen kl X sender live fra forretningen, og fortæl gerne hvad det kommer til at handle om, så det er interessant at følge med i. På det givne tidspunkt går du live via Facebooks mobilapp, og sender nu din “præsentation” live. 

Fordelen ved at gå live er, at dine følgere får en direkte besked, når du går live, og liveudsendelser har derfor ofte en større rækkevidde.

Du kan også lave det som en almindelig video, hvis det er mere “spiseligt” for dig. Det er helt op til dig. Fordelen ved de levende billeder er, at det er mere personligt, og lettere for din potentielle kunde – altså dem der ikke kender dig endnu – at få et indtryk af dig og din forretning. Som menneske er det lettere at spejle os i et levende billede, end et still-billede som kan være “kunstigt” opstillet.

5. Det hele skal ikke handle om salg

Du er (nok) ret ivrig efter at sælge, for det er det, der giver penge i kassen. Salg handler dog lige så meget om relationer. Det er ofte meget nemmere at sælge til nogen der kender dig, fordi der allerede er etableret en relation. Sørg derfor for, at en stor del af dine opslag også har andre budskaber end salgsbudskaber, så du på den måde giver dem, der ikke kender dig, lyst til at handle hos dig.

Fortæl de gode historier. De er over det hele. Nu skal vi selvfølgelig passe på med at tale om smitte i denne corona-tid, men jeg vil (næsten) æde min gamle hat på, at glæde smitter mere end corona.

Del dine tanker og holdninger. Det fortæller noget om dig som menneske, og om din virksomhed. Der vil med ret stor sandsynlighed sidde nogen derude og “synes det samme som dig”, og få lyst til at støtte dig.

Hemmeligheden ligger i hjernen. Når du kan identificere dig med et andet menneske, fx. gennem følelser eller holdninger, udløses der et stof i hjernen – oxytocin – som gør, at du knytter dig til dette menneske. Det er det, der sker, når du bliver forelsket og når en mor knytter sig til sit barn gennem amning. Derfor hedder oxytocin også “kærlighedsmolekylet”.

Min opfordring er derfor, at du “deler ud af dig selv”. Lav ikke kun opslag, der handler om dine produkter, men også om dig, og din virksomhed.

Jeg har vedhæftet en lille video længere nede på siden, som giver et indtryk af hvordan oxytocin virker – og hvordan du kan tænke det ind i din markedsføring.

Har du brug for hjælp til din markedsføring?

Bag kampagnen HaderslevHandler, står en Haderslev Erhvervsråd og en række selvstændige fra kommunen.

Du kan se dem alle i opslaget på HaderslevHandlers Facebookside

Kontakt dem, hvis du har brug for hjælp. Ligesom dig, har de også brug for at holde gang i deres forretninger for tiden.

Du er også meget velkommen til at komme med forslag til små “online kurser”, hvis der er noget du har brug for at blive bedre til, for at få det meste ud af din markedsføring.

Se videoen “The Valentines Experiment” om oxytocin her

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler om samme emne

Gratis hjælp til Markedsføring

Den er god nok. Du vil kunne få gratis hjælp til din markedsføring gennem et væld af artikler og guides. Men det er også en platform for små selvstændige, der kan hjælpe dig med din markedsføring til iværksættervenlige priser.

Hvorfor laver du egentlig det, du laver?

Forleden havnede jeg i selskab med en kvinde, i en situation, hvor det ville være akavet, hvis vi ikke fandt noget at tale om. Så det gjorde vi, og snakken sidder stadig i mig her en uge efter.

Planlæg opslag på Instagram

Facebook har netop opdateret deres kreatørstudie. Planlæg opslag på Instagram OG Facebook, på tværs af alle dine sider – i ét GRATIS værktøj.

Følg mig på sociale medier

På min Facebookside kan du få et glimt af en hverdag fyldt med fortællinger. På LinkedIn kan vi netværke mere professionelt og på Instagram fortæller jeg i billeder. På Twitter møder du mig ikke så tit, men det hænder at jeg kigger forbi eller “live-tweeter” fra relevante events. 

Bøger om emnet

Hvis du gerne vil blive skarpere til Instagram kan du på Saxo finde en lang række bøder om markedsføring på sociale medier generelt og også mere specifikt om Instagram

Nogle af bøgerne er på engelsk. Her skal du være opmærksom på, at de kan giv råd, der er i strid med dansk markedsføringslov. 

Min yndlingsbog

Jeg er nødt til også at anbefale “Start med hvorfor” af Simon Sinek. Vi tænker markedsføring på samme måde, og han har skrevet en lang række inspirerende bøger om virksomheders lederskab, og hvordan du bedst kan påvirke din målgruppe. 

Han tilbyder i øvrigt også kurser på sin egen hjemmeside, hvis du gerne vil finde dit WHY

Du er velkommen til at følge mig