Når du ser noget i dit Facebook newsfeed, som du ikke gider at se, så har du mulighed for at fortælle det til Facebook.

Du skal nemlig i videst muligt omfang selv kunne bestemme, hvad du ser.
Derfor har du muligheden for at give et opslag et negativt klik.

Hvad betyder negative kliks på Facebook?

For dig som bruger, betyder det, at du selv kan tilpasse dit newsfeed.

For dig som forretningsdrivende, der markedsfører dig på Facebook, betyder det, at du skal gøre dig umage med din segmentering og målretning.

Jo flere mennesker der tænker “Hvad rager det mig”, jo større risiko for et negativt klik.
Jo flere negative kliks din side får, jo mere begrænses din organiske rækkevidde – altså din gratis synlighed på Facebook.

Hvordan giver man et negativt klik?

I opslagets øverste højre hjørne, har du tre prikker.

Når du klikker på dem, får du forskellige muligheder, alt efter, hvad det er for et opslag du klikker på.

Hvis du bare ser en annonce, du ikke gider se, vælger du “Skjul annoncer”.
Så spørger Facebook dig hvorfor. Mest for at hjælpe dig.

Du kan også anmelde annoncen, hvis den er stødende, upassende eller det er spam eller fake news.
Nu får du så 8 forskellige muligheder for at uddybe.

(Pssst… Ved du, hvornår du kan anmelde spam på Facebook? Hvis du er usikker, så klik her)

Du kan også finde ud af, hvorfor du ser netop denne annonce, og ad den vej finde ud af lidt mere om, hvad Facebook ved om dig. Og så kan du ændre ved dine annoncepræferencer. negative kliks på Facebook

Hvad gør jeg, hvis min side har fået negative kliks?

Du lærer af det! Kig på din annonce eller dit opslag, og forhold dig ærligt og kritisk til, om du har været god nok til at servere dit budskab og målrette din annonce.

Hvis du kun kan nå til den erkendelse, at du har gjort dig umage, så er du ramt af den grundlæggende regel i livet der hedder:

Du kan ikke stille alle tilfreds.

Du kan i øvrigt se, om din side har fået negative kliks under Indblik (Insights – hvis din side er på engelsk). Vælg “Rækkevidde” og scroll ned.

Det er selvfølgelig bedst, hvis den ser sådan ud.

negative kliks på Facebook

Det er fra min egen side. Og jeg var helt ærligt lidt overrasket over, at der ingen klik var. Indtil det gik op for mig, at jeg har været en r** med min egen markedsføring, pga. travlhed den seneste måned.

Sandsynligheden for at den ser sådan her ud, er nok større.

Ingen spammarkeringer, ikke nogen “unlikes”, 4 “skjul alle annoncer” og så knap 30 “skjul opslag”.
Det er vel at mærke på en side, der i den samme periode har haft en samlet rækkevidde på godt 38.000 personer. Organisk rækkevidde, vel at mærke. Ikke målrettet annoncering.

negative klik på Facebook

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til fænomenet “negative kliks”, så stil dem endelig herunder i kommentarfeltet, eller på min Facebookside.
Det gælder selvfølgelig også, hvis du har andre spørgsmål, eller på anden måde har brug for min hjælp.