21 59 99 87 Mail@Netekaasen.dk

Planlæg opslag på Instagram via din Facebookside

Facebook’s Kreatørstudie gør markedsføring på Instagram lidt lettere

Skrevet af Nete

28. august 2019

Du kan nu planlægge opslag på Instagram via facebook

Facebook har netop opdateret deres kreatørstudie. Planlæg opslag på Instagram OG Facebook, på tværs af alle dine sider – i ét GRATIS værktøj. 

Sidder du stadig og kigger på ordet “Kreatørstudie” og tænker Hva’ er det?

Du er ikke den eneste, der ikke har opdaget dette redskab, for det ligger gemt godt bag dine sider. Men lur mig, om ikke værktøjet bliver skubbet frem i rækkerne nu, med denne nye funktion?

Guide: Planlæg opslag på Instagram

Du kan jo starte med at se min lille video. Den er lidt Jørgen Clevin agtig, men herregud… Vi kan jo ikke være gode til alt. 

Nedenfor har jeg så lavet en trinvis guide, som understøtter videoen. God fornøjelse! 

Trinvis guide til planlægning af Instagram opslag

  1. På din Facebookside vælger du i topmenuen “Mere”, og herefter “Værktøjer til offentliggørelse”.
  2. Nu kommer du ind i en kronologisk oversigt over alle dine opslag, og menuen til venstre vælger du “Kreatørstudie”.
  3. Du lander nu på startsiden af din Kreatørstudie. Jeg kan anbefale dig, at kigge lidt omkring, og undersøge de mange muligheder.
  4. I den blå bjælke øverst, kan du skifte mellem Facebook og Instagram. Hvis du vil lave et opslag på Instagram, klikker du på Insta-logoet.
  5. Hvis ikke din Instagram konto er koblet på Kreatørstudiet, så skal du starte med det. Vælg “Instagram-konti” nederst i menuen til venstre. 
  6. Klik på knappen “Tilføj Instagram-konto”, og log ind på IG i popup vinduet. KOntoen tilføjes nu på dit dashboard.
  7. Klik på “Opret opslag”., og vælg om du vil lave opslag i Nyhederne eller på IGTV. Der dukker nu en menu op i højre side, og her vælger du den side, du vil lave opslag på. 
  8. Tilføj dit billede og din tekst, incl. hashtags. 
  9. Vælg om du vil offentliggøre nu eller planlægge det til senere. 
  10. Nu skal dit dashboard lige opdatere, og så vil du se, at opslaget nu står som planlagt. 

… Og det var faktisk det!

Har du spørgsmål, så stil dem herunder i kommentarfeltet. 

Inspireret & opdateret

Hvis du ønsker at arbejde med din fortælling, kan du få inspiration i mit nyhedsbrev. Én gang om måneden modtager du en mail med en øvelse, du kan arbejde med. Samtidig får du en opsamling af artikler og nyheder, som kan have indflydelse på din markedsføring.

10 Kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Artikler om samme emne

Storytelling og ledelse – et eksempel

Storytelling er i høj grad det, andre siger om dig Når det du siger, også er det, du gør Denne artikel rummer endnu en case omkring storytelling. En rigtig god én, endda. For her er fortællingen ikke skabt som et markedsføringstiltag. Den er derimod skabt gennem det...

Dus med din facebook markedsføring

Bliv dus med din facebook markedsføring Gør det velovervejet, værdifuldt og varieret ... Og allervigtigst: Gør det på din måde. I denne artikel skitserer jeg vilkårene for markedsføring på Facebook, og giver dig mine bedste bud på, hvordan du får mest ud af din...

Hvad er storytelling

Hvad er storytelling? ... Og hvorfor virker det? Denne artikel er en opsamling af de vigtigste pointer fra webinaret "Grundlæggende Storytelling", som du også kan se - eller gense - i videoen. Vi kommer ind omkring tre emner: Hvad er storytelling (... og hvad er det...

Følg mig på sociale medier

På min Facebookside kan du få et glimt af en hverdag fyldt med fortællinger. På LinkedIn kan vi netværke mere professionelt og på Instagram fortæller jeg i billeder. På Twitter møder du mig ikke så tit, men det hænder at jeg kigger forbi eller “live-tweeter” fra relevante events. 

Bøger om emnet

Hvis du gerne vil blive skarpere til Instagram kan du på Saxo finde en lang række bøder om markedsføring på sociale medier generelt og også mere specifikt om Instagram

Nogle af bøgerne er på engelsk. Her skal du være opmærksom på, at de kan giv råd, der er i strid med dansk markedsføringslov. 

Min yndlingsbog

Jeg er nødt til også at anbefale “Start med hvorfor” af Simon Sinek. Vi tænker markedsføring på samme måde, og han har skrevet en lang række inspirerende bøger om virksomheders lederskab, og hvordan du bedst kan påvirke din målgruppe. 

Han tilbyder i øvrigt også kurser på sin egen hjemmeside, hvis du gerne vil finde dit WHY